Hvilken kat bliver købt i sækken?

Partierne på Christiansborg har valgt en strategi, hvor de er indflydelsespartier i stedet for oppositionspartier.

Reelt har partierne meget lidt indflydelse. Så resultatet ender med hverken at være fugl eller fisk. Borgerne får hverken indflydelse eller en kritisk opposition. Og borgerne ved ikke, hvilken kat som bliver købt med i sækken af de forskellige partier, når partierne indgår i forlig.

I sidste uge fortalte jeg om, hvordan at Rosa Lund fra Enhedslisten til Magtudredningens konference fastholdt, at forligsparlamentarisme - hvor partierne flytter de politiske beslutninger FRA det åbne Folketing TIL det lukkede møde hos ministeren - er en god ting.

Hendes argument er, at det er partiernes mulighed for at få indflydelse på regeringen. Hvis en aftale gøres til et forlig, kan partierne tvinge regeringen til at efterleve forliget.

Ideen er her, at Enhedslisten fx får en grøn pulje i en klimaforhandling eller en pulje til ligestilling i forhandlingerne om forskningsreserven. I den situation oplever partiet, at de har fået indflydelse.

Borgerne får ikke noget at vide om katten i sækken
Hvad er prisen for at få en pulje på et par millioner? Prisen er meget konkret: at de stemmer for resten, som er defineret af regeringen. Ift. klima- og miljø er det typisk en politik, der grundlæggende fortsætter status quo.

Det andet eksempel er Alternativet, som fik 10 mio. kr. til en reparationscafe, plus et par andre småting, for at stemme for hele finansloven på 1000 mia. kr.

Det er jo fair nok, at Enhedslisten, Alternativet, samt alle de andre partier, synes det er en god model. Problemet er, at det skaber demokratiske problemer ift. åbenhed, politiseret embedsværk, lovsjusk, skjult lobbyisme etc.

Et andet problem er, at partierne typisk ikke fortæller borgerne og deres vælgere om, hvad de har købt med i sækken. Det betyder, at borgerne ikke er oplyste om, hvordan partierne arbejder i forhandlingslokalet, hvilken parlamentarisk taktik og strategi de kører, og hvilke implikationer det har for partiernes stemmer i folketingssalen. Alt dette resulterer i, at borgerne ikke ved, hvilken politik de selv stemmer på, når der er valg til Folketinget.

Nogle gange er partierne ikke engang selv klar over det, fordi de bliver taget ved næsen. Bagefter kommer de så og er overrasket over, hvad der var i sækken. Seneste eksempler er sagen om minkkompensation og at Nordsøaftalen skruer op for olie- og gasproduktion indtil 2050.

Indflydelse i stedet for opposition
Enhedslisten er det parti på Christiansborg, der i højeste grad forsøger at agere som et oppositionsparti. De er fx ikke med i Nordsøaftalen, og jeg har respekt for flere af deres folketingsmedlemmers arbejde.

Men EL har over de seneste år skiftet strategi og arbejder nu for at blive et “indflydelse”-parti i stedet for et oppositionsparti. Det fortalte Rosa Lund også om til konferencen, hvor hun sagde, at Enhedslisten arbejdede for at komme med i mange flere forlig.

Resultatet er, at de til sidste samling stemte for over 70 % af regeringens lovforslag og strækker sig langt for at være med i alle politiske aftaler.

Så hvis man er uenig i regeringens førte politik, skal man i 70 % af tilfældene ikke søge imod Enhedslisten. Alle de andre partier på Christiansborg har stemt i 80-90 % af regeringens lovforslag, og er med i langt de fleste politiske aftaler.

Rosa Lund nævner også i kommentaren, at forlig altid har været en del af kulturen på Christiansborg. Det er forkert. På samme konference var der netop en forsker, Helene Helboe Pedersen, som viste en graf over hvor voldsom stigningen havde været de sidste 5-10 år.

Ingen opposition på Christiansborg
Konklusionen er derfor, at der ikke er nogen reel opposition tilbage på Christiansborg. Alle søger indflydelse og tækkes magten. Prisen er den åbne demokratiske proces og den parlamentariske lovbehandling. Borgerne stemmer på politikere, som reelt ikke fortæller hvordan de arbejder og hvordan de har filtret sig selv ind i en logik, som reelt gør dem til logrende små hunde frem for en bidsk vagthund, der beskytter borgernes interesser, behov, ønsker og drømme.  

Hverken indflydelse eller opposition
For lige at slå en krølle er det også vigtigt at notere sig, at partiernes indflydelse kan føles stor, men er det i praksis ikke. Jeg har siddet, da jeg var i Alternativet, til forligskredsmøder, hvor det var tydeligt, at møderne, som blev kaldt forhandlinger, i højere grad var en form for ministeriets briefing af ordførerne, som så kunne stille spørgsmål, og måske ændre et par kommaer hist og pist.

De fleste partier vil selvfølgelig ikke indrømme det, og derfor taler de altid om “hårde forhandlinger", og at de “bider sig fast til bordkanten”, osv., men i realiteten er der blot tale om en uendelig række af kaffemøder, som helst skal være hyggelige, og hvor meget kritiske spørgsmål ikke er socialt velkomne.

Rasmus Jarlov fra Konservative har meget tydeligt bekræftet dette. Partierne har reelt ingen indflydelse. Det betyder, at borgerne får hverken indflydelse eller kritisk oppositions- og parlamentarisk arbejde af deres repræsentanter.

COP-møderne er fake klimapolitik
Et andet sted, hvor der hverken er indflydelse eller opposition fra de etablerede partier, er den globale klimapolitik. Jeg var tirsdag i Radio 4, hvor jeg fik muligheden for at fortælle om klimapolitikkens udvikling de sidste 20-30 år, om hvordan fossile interessenter har overtaget COP-møderne, samt hvordan vi ikke har de politiske institutioner, som der er behov for, for at kunne lave global klimapolitik. Jeg kom med samme konklusion, som i min bog Klimastaten.

COP’ens præsident er en oliedirektør og dem, som sætter dagsordenen, er dem med fossile interesser. Dette handler ikke blot om, at COP-møderne afholdes i autoritære petro-stater, men også at selv EU og Danmark fører en fossil-interessebaseret klimapolitik. En NGO har lavet en analyse af de europæiske delegationer, som viser, at de europæiske lande selv tager nogle af verdens stærkeste lobbyister med i deres egne nationale delegationer. Jeg var selv vidne til det sidste år, hvordan den danske regerings delegation var en ren erhvervsdelegation med deltagere fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, osv.  

Trump
Valget af Trump var ikke nogen overraskelse. Jeg har ikke noget kort at sige om, hvorfor det skete og hvad der kommer til at ske. Men jeg har tidligere skrevet om Demokraternes manglende forståelse for Trump-vælgeren, samt at Trump ikke er årsagen til det amerikanske demokratis kollaps, men snarere er effekten.