“Healthcare-washing”
Jeg er sjældent uenig med regeringens officielle målsætninger, men så snart vi snakker om implementering og konkrete metoder til at opnå målsætningerne, kan kløften nok ikke blive større.
Det gælder på klima- og miljøområdet.
Men det gælder også på sundhedsområdet, som jeg bruger en del tid påat sætte mig ind i for tiden. Jeg ved ikke, om der er noget, som hedder “healthcare-washing” på samme måde som “greenwashing”.
Men det burde der være.
Hoved essensen af det hele er, at regeringen beskytter de eksisterende store virksomheder, herunder NOVO, men siger det ingen steder direkte. I stedet taler de om innovation, konkurrence og folkesundhed. Hensyn til medicinalindustrien er fuldt forståeligt, men ikke når det står alene som eneste hensyn.
Der sker nemlig rigtigt meget i øjeblikket på sundhedsområdet. Der kommer snart en politisk aftale, som vil omhandle en stor økonomisk omstrukturering af sundhedssektoren.
Derudover indhentede regeringen i fredags mandat i Europaudvalget til at forhandle en stor europæisk lægemiddelpakke. Den handler om en hjørnesten i sundhedspolitikken: hvordan bliver medicin udviklet, godkendt og prissat.
Kommissionens lovforslag er foranlediget af, at situationen i dag er, at miljørisici og multiresistens ikke bliver håndteret; der er medicintyper, som ikke bliver udviklet; og hele branchen taber global konkurrenceevne til USA og Kina.
Diskussionerne i Europaudvalget er altid ret gode, fordi det bliver meget tydeligt, hvor de politiske uenigheder ligger, samt hvilke politiske problemstillinger, som borgerne bør tage stilling til:
Hvor høj kvalitet og lav risiko ønsker man sig af den medicin, man henter på apoteket? Hvor sikker skal godkendelsesprocesserne være?
Hvordan mener man forskning, innovation og konkurrencekraft bedst skabes? Hvor meget skal medicinudviklere beskyttes?
Hvordan vægtes miljørisici og risiko for multi-resistens i forhold til økonomisk indtjening?
Derfor kunne ministeren også meget klart sige til mig, at hun var uenig med mig i stort set alt. Det var betryggende, at vi forstod hinandens politiske positioner og forstod, at vi var uenige. Som hun selv sagde, “ser vi meget forskelligt på en lang række spørgsmål”.
Hvad er regeringens fokus så? Det er lavest mulige omkostninger for medicinalbranchen samt størst mulig beskyttelse af de eksisterende store medicinalvirksomheder. Det er sådan set fint. Problemet er blot, at de ikke med lige så stor nidkærhed arbejder for at beskytte borgere og patienter imod de risici, der er forbundet med medicinalproduktion samt manglende kvalitet i godkendelsesprocesserne.
Vi har heldigvis ikke mange medicinskandaler i Europa. Men vi kan få flere, hvis de forslag, som ligger på bordet nu, bliver vedtaget.
Et skræmmeeksempel er opioid-skandalen fra USA.
Regeringen tager en masse argumenter som gidsel
Man har politisk vedtaget en masse beskyttelse af medicinalvirksomheder, for at sikre et økonomisk incitament til at forske og udvikle ny medicin. Der findes derfor patentbeskyttelse, databeskyttelse og produktbeskyttelse.
Regeringen vil gerne støtte de eksisterende medicinalvirksomheder i dag, herunder de danske. Det er sådan set en fair politisk position. Men i stedet for at sige dette direkte, forsøger de at finde argumenter, som ikke holder. Det er en uklædelig form for gidseltagning.
Det ene handler om innovation. Det andet om konkurrenceevne. Det tredje handler om folkesundhed.
Gidsel 1
Regeringen siger, at forskning og innovation kun kan ske ved lange beskyttelsesperioder (fordi det er sådan virksomhederne kan sikre høj indtjening, dog med den følge at der er høje medicinpriser på sygehusene).
Teoretisk er det omdiskuteret, hvorvidt innovation forbedres af beskyttelse. Problemet er nemlig, at det også typisk hæmmer innovationen, fordi de eksisterende, store og gamle virksomheder får mulighed for at dominere i længere tid end hvad deres forskning og produkt muligvis egentlig er berettiget til.
Gidsel 2
Til det andet argument om konkurrenceevne siger regeringen, at vi taber globalt terræn pga. de korte beskyttelsesperioder.
Men det er slet ikke sandt. EU har allerede nogle af de længste beskyttelsesperioder, hvilket jeg har fået svar på i et skriftligt svar fra ministeren. Kina og USA, som har overtaget det globale marked, har lavere beskyttelsesperioder.
Tabel over beskyttelsesperioder fra svar fra ministeren.
Over de seneste 20 år er Europas andel af globale investeringer i forskning og udvikling af lægemidler faldet fra 41 % til 31 %, samtidig med, at de globale investeringer er mere end tredoblet siden 2000, særligt i Kina og USA.
Tekst fra regeringens samlenotat vedr. lægemiddelpakken.
Det vil sige, at der kan IKKE laves et direkte link mellem beskyttelse af virksomheder og konkurrence.
Så udover at være politisk uenig med regeringen, er jeg også uenig med dem i deres meget strategiske, nogle ville sige manipulerende, måde at arbejde for deres egne politiske dagsordener. I dette tilfælde: bedre vilkår for eksisterende medicinalvirksomheder, og det er da også et fint politisk formål - så længe at det er klart og transparent.
Gidsel 3
Regeringen sætter derudover også lighedstegn mellem de generelle længere beskyttelsesperioder og europæiske patienters adgang til nye lægemidler, som det også fremgår i ovenstående citat.
Det, som regeringen gør, uden mellemregninger, er at sige, at folkesundhed og adgang til medicin er et resultat af lang beskyttelse af de eksisterende virksomheder.
Det er også kun delvist sandt. Hele kommissionens forslag er baseret på, at der er for store “markedssvigt” i netop at sikre folkesundheden, samt adgang til medicin i alle europæiske lande.
Så samlet set
Politisk nedprioriteres innovation, konkurrence og folkesundhed ift. erhvervsinteresser. Dette til trods for at vi har at gøre med en branche, der i Danmark omsætter for 280 mia. kr. Så det burde kunne lade sig gøre bedre at balancere forskellige hensyn.
Igen, for at undgå misforståelser: jeg mener ikke, at vi ikke skal have gode vilkår for vores medicinalbranche. Jeg mener blot ikke, det skal ske på bekostning af innovation, konkurrence, miljø og folkesundhed.