Undtagelser, som bliver til hovedvejen

Skandalen om ejendomsvurderingerne er ikke en enlig svale. Det er en politisk linje. Cocktail-effekten af regeringens sløseri og krænkelser af borgernes og virksomhedernes retssikkerhed kommer til at ramme vilkårligt. Det er vores allesammens problem. Derfor maner jeg til opgør med Folketinget, der hver dag udvider regeringens magtbeføjelser.

Vi har brug for en helt anden seriøs linje, som er ganske simpel: at blive på hovedvejen, som er retsstaten, der er veldefineret og beskrevet i vores retsgrundlag.

Ingen kan ikke sidde og ånde lettet op over, at det ikke var en selv, der blev ramt af en fejlagtig ejendomsvurdering. I morgen kan det være en virksomhed. I overmorgen kan det være en selv.

En opskrift på skandale
Regeringen fører i øjeblikket systematisk en politik, som er baseret på:

• brede bemyndigelser til ministeren (hvor Folketinget selv beslutter at afgive deres magt)

• forvaltning baseret på automatisering og fejlbehæftet data

• afskæring af klageret

• begrænsning af partsaktindsigt

Det er en opskrift på skandaler ligesom ejendomsvurderingerne. Her er endnu et aktuelt eksempel:

Folketinget blåstempler tilbagerulning af rettigheder
Ift. ejendomsvurderingerne er det borgere, som kommer i klemme. I en ny lov er det virksomheder, der kan komme i klemme. I begge tilfælde er statens magt over for borgere og virksomheder, som udvides. Blåstemplet af et flertal i Folketinget.

Det nye lovforslag handler om en europæisk forordning, som flere medier har dækket, bl.a. af DR i P1 Morgen i morges, samt flere artikler:
En ny lov skal redde verdens skove. Men nu vil Europas konservative bekæmpe det 'bureaukratiske monster' | EU | DR

Formålet med forordningen er at begrænse afskovning globalt set, hvilket, som jeg har skrevet om tidligere, potentielt set kunne have en stor klimapolitisk effekt.

I går var Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart, i folketingssalen til den såkaldte spørgetid. Jeg stillede ham to spørgsmål vedrørende lovforslaget om EU’s skovrydningsforordning.

I regeringens lovforslag lægger de nemlig op til at afskære virksomhedernes klageadgang og giver staten adgang til privat ejendom og husundersøgelser uden retskendelse. Jeg ville gerne have ministeren til politisk at tage stilling til denne linje, især set i lyset af, at han lige har erfaret i Skatteministeriet, hvor galt det kan gå, når man afskærer klageretten.

Hvad var svarene?

Klik på Jeppe Bruus og se videoklippet fra Folketingssalen.

“Det er helt normalt”
Svaret fra ministeren var, at han tilsyneladende ikke har lært noget af ejendomsvurderings-skandalen, at “det er normalt” at afskære, begrænse og krænke borgernes og virksomhedernes rettigheder. Bruus og regeringen har med andre ord intet lært af skandalen. Det kører blot fuld skrue videre med samme linje.

“Jeg har mit flertal”
Bruus fremførte på intet tidspunkt noget politisk argument for at afskære klageret og undtage boligens ukrænkelighed, ud over at det ville fordyre sagsbehandling at indhente dommerkendelser. Mere havde han ikke at sige.

Jeg er dybt bekymret over regeringens politiske linje og argumentation. Til min kritik var ministerens afsluttende kommentar blot, at han har sit flertal i Folketinget. Hvilket er korrekt. Det er ikke blot regeringen, det er også alle partierne, som stemmer for regeringens lovforslag, der paragraf for paragraf afmonterer vores rettigheder.

New normal

Regeringen har intet sted tilkendegivet, at deres politiske målsætning er en afvikling af vores retsstat, selvom de kritiseres af bl.a. Justitia og EU for at krænke grundlæggende retsstatsprincipper. Regeringen er komplet ignorant overfor, når bl.a. jeg fremfører denne kritik. De anerkender ikke kritikken. De siger blot, at det de gør, er “normal praksis”.  

Vores nabolande har forsket i, hvordan coronapandemien ledte til en af-demokratisering. Vi har ikke samme overblik i Danmark, men vi kan konstatere, at flere og flere danskere ser regeringen som magtfuldkommen. Det er kun blevet værre af, at vi har en flertalsregering, der sætter Folketingets magt ud af spil.

Kriser skal IKKE håndteres ved at afskære grundlæggende rettigheder. Historisk set har større kriser ledt til magtcentralisering og afdemokratisering af samfund. Vi skal derfor være meget opmærksomme på, om regeringen værner om grundlæggende rettigheder, når de laver krisepolitik såsom klima- og forsvarspolitik.

Forkert binær logik

Ministeren fremhævede netop den grønne omstilling som noget, der nødvendiggør disse krænkelser. Det er falsk at opsætte retssikkerhed over for klimapolitik, og bede befolkningen vælge, hvad de helst vil have. Det er en fuldstændig forkert binær logik, som er dybt manipulerende.

Det er faktisk heller ikke sådan, det hænger sammen. Det ER muligt at lave grøn omstilling uden at krænke borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Derudover er demokratiet og retsstaten grundlag for et velinformeret samfund, der kan handle fornuftigt på komplekse kriser, såsom klimakrisen.

Ministeren kunne (eller ville) desværre ikke svare på mit konkrete spørgsmål om, hvorfor han fandt det nødvendigt at afskære grundlæggende rettigheder.

Farlig cocktail-effekt for retssikkerhed
I det konkrete aktuelle lovforslag:

• Afskærer regeringen og Folketinget virksomhedernes klageret, i direkte strid med Århus-konventionen

• Giver myndigheder ret til at ransage privat ejendom og beslaglægge materiale uden retskendelse, i strid med boligens ukrænkelighed fra grundlovens §72

Det sker oven på forårets begrænsning af partsaktindsigt (som skete i forbindelse med indskrænkningen af offentlighedsloven).

Det betyder, at virksomhederne kan få beslaglagt materiale, uden at de kan klage over afgørelsen, og uden at få aktindsigt i deres egen sag.

Hvert hjørne, der bliver skåret af vores retsstat, kan forekomme mindre vigtig. Men den samlede, akkumulerede cocktail-effekt er farlig.

Dertil kommer at datasystemet, som virksomhederne skal indberette til, ikke er fuldt udviklet. Det vil sige, at det også er næsten umuligt at leve op til reglerne.

Flertallet i Europa Parlamentet vakler desuden nu, fordi den konservative gruppe ønsker at udvande forordningen, og det foreslås at forordningen udskydes. Europa Parlamentet har mistet flertal for en ambitiøs klimalovgivning, og det er dybt bekymrende.

Undtagelserne er blevet de nye motorveje i dansk lovgivning
På trods af internationale konventioner, europæisk lovgivning og dansk lovgivning, tromler staten og regeringen alligevel hen over borgernes og virksomhedernes retssikkerhed - ved at gøre undtagelser til hovedmotorvejen i deres politiske linje. Undtagelser, som kun burde bruges meget begrænset.

Der er ikke et klart juridisk grundlag for det. Det kan regeringen være ligeglade med, når de har flertallet i Folketinget bag sig.

Så …
Derfor er det en selvstændig politisk kamp at styrke Folketinget til at sige fra over for udvidelsen af statens beføjelser, hvis arbitrære magt kan ramme borgere og virksomheder vilkårligt.

Ekstra læsning for de særligt interesserede:

Retsstatens motorvej vs. undtagelser
Jeg mener klart vi skal blive på retsstatens hovedvej, når vi laver alle former for politik.

Det jeg ønskede en politisk debat om med ministeren om, var hvad der skal være “hovedmotorvejen” i vores lovgivning, og hvad vi bestemmer skal være de særegne undtagelser. Hvis undtagelserne bliver så mange, eller brugt så ofte, så bliver undtagelsen hovedmotorvejen. Det mener jeg er problematisk, og vi risikere at glemme de grundlæggende idéer vores samfund er baseret på.

På miljøområdet er kravene til klageadgang og offentlig oplysning skærpet, fordi man har ment, at den offentlige viden om miljøforhold er særligt politisk relevant. Århus-konventionen fra 1998 er en klar “motorvej”, der på miljøområdet skulle sikre netop klageadgang og offentlig oplysning. Danmark har for mange år siden ratificeret konventionen.

I EU-forordninger generelt, samt i den konkrete Skovrydningsforordning, er motorvejen også klar: klageadgang skal sikres, Århus-konventionen skal overholdes.

I vores egen naturbeskyttelseslov (§70, stk. 2), er den generelle bestemmelse også en ret til klage, og fratagelsen af retten til at klage er undtagelsen.

Det vi politisk skal bestemme er: Hvor stærke skal borgernes og virksomhedernes grundlovssikrede rettigheder være? Det er et politisk spørgsmål. Men det er også et juridisk spørgsmål: i hvor stort omfang vi må afvige fra grundlovens hovedregel om at beskytte borgernes og virksomhederne fra arbitrær statslig indgriben.

For 20 år siden var retssikkerhed et område, man politisk prioriterede højt.
I regeringsgrundlaget fra 2003 fremgår det, at de var meget bekymrede over den "voksende risiko for den enkelte borgers retssikkerhed og de grundlovssikrede frihedsrettigheder.” Dette var specifikt ift. statens tvangsindgreb, der krænkede grundlovens §72 ved at bruge undtagelsen i paragraffen.

Paragraffen i grundloven her: §72, at »Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse«.

Essensen af denne paragraf er, at boligen er ukrænkelig, udover ved særegne undtagelser. Hvordan dette juridisk skal tolkes, er grundigt diskuteret i Retssikkerhedskommissionens rapport fra 2004.

En af de pointer Retssikkerhedskommissionen kom med i 2004 var, at undtagelserne skal bruges proportionelt og kun hvis det er nødvendigt. Undtagelserne skal hegnes retssikkerhedsmæssigt ind af andre forvaltningsregler: habilitet, partsaktindsigt, skriftlig begrundelse, notatpligt, adfærdsregler, klage og klagevejledning.

En særegen undtagelse er fx når Fødevarestyrelsen kommer på uanmeldt tilsynsbesøg hos en virksomhed. Forrige regeringer og folketing har besluttet hver gang, at en myndighed får en særegen undtagelse fra §72. Justitsministeren skal løbende give redegørelser til Folketinget om, hvordan og i hvilket omfang de særegne undtagelser bliver benyttet.