22. juli 2024 - Debatindlæg i Dagbladet Information
Indlægget kan tilgås her: Danske virksomheders sløve grønne omstilling kommer til at gå ud over konkurrenceevnen | Information
Danske virksomheder hviler i øjeblikket på laurbærrene, for i Danmark er kravene til grøn omstilling ikke særligt ambitiøse. Det kommer til at sætte dem bagerst i det 21. århundredes globale konkurrence
For nylig blev der afholdt EU-rådsmøde om EU’s indre marked og konkurrenceevne. Der er et par ting, som er vigtige for dansk erhvervsliv at være opmærksom på. Vicepræsident for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, opsummerede mødet med, at man i Bruxelles nu ikke længere ser en modsætning mellem grøn omstilling og konkurrenceevne.
I de nævnte rådskonklusioner bliver det mere tydeligt, at fremtidige forslag fra Kommissionen nu i endnu højere grad vil betragte grøn omstilling som et konkurrenceparameter. Det var blandt andet Vestagers budskab, men det står også at læse i Mario Draghis rapport om europæisk konkurrenceevne samt Enrico Lettas rapport om fremtidens indre marked.
Det er tydeligt i et konkret og aktuelt forordningsforslag om jordbundsovervågning- og modstandsdygtighed, hvor Kommissionen vurderer, at 60-70 procent af jordbunden i EU er i usund tilstand. Det har direkte effekter på målsætninger i forhold til klima, biodiversitet, klimatilpasning, men også fødevareproduktion. Jorder af dårlig kvalitet sænker direkte landbrugets konkurrenceevne og EU’s fødevaresikkerhed.
Forældet værdiforståelse
Det, der er situationen i dag, er, at EU mister markedsandele til resten af verden. Set fra et dansk perspektiv har vi grund til at være bekymrede. De seneste regeringers ensidige fokus på at skabe økonomisk vækst og gode betingelser for erhvervslivet er ved at save den gren, som vi selv sidder på, over.
Den underliggende økonomiteoretiske diskussion er, hvordan man forstår værdi. I dag er vækstbegrebet knyttet til den merværdi, der tager udgangspunkt i forarbejdningen af råstoffer. Men det er baseret på en værdiforståelse, hvor ressourcerne bliver betragtet som uendelige, og uden at det økosystem, som ressourcerne kommer fra, har en værdi i sig selv.
Det vil i praksis betyde, at vi skulle modregne ressourcetrækket fra merværdien og den økonomiske vækst. Professor i økonomi Mariana Mazzucato har skrevet den fremragende bog The Value of Everything om dette.
I Danmark har vi en gryende forståelse for behovet for det, nemlig de såkaldte grønne regnemodeller. Professor i økonomi Peter Birch Sørensen har lavet flere studier, der forsøger at beregne værdien af miljø- og klimapolitikken. Men så vidt jeg kan se, er det stadig et forsøg på at tilpasse de eksisterende modeller til at kunne inkludere værdi af klima og miljø. Det er ikke en ændring af det grundlæggende begreb for værdiskabelse til en forståelse af, at den økonomiske værdiskabelse går i minus, når værditrækket, forstået som overudnyttelse af ressourcer, modregnes.
I Draghis og Lettas rapporter opfordres der til at betragte bæredygtig ressourceudnyttelse samt forskning, innovation og uddannelse som nogle af de vigtigste konkurrenceparametre.
Lave krav fastholder forældet dansk erhvervsliv
I Danmark ligger vi under EU-gennemsnittet i forhold til at genanvende ressourcer. Set i et konkurrenceevneperspektiv har den danske regering – ved ikke at højne niveauet ressourcemæssigt gennem krav og regulering – sat dansk erhvervsliv i en ufordelagtig konkurrencesituation på det europæiske og globale marked.
Den danske regering ser krav til miljø, klima og bæredygtighed som byrder for erhvervslivet, som skal være så lempelige som muligt. Jeg ser det hver uge i Europaudvalget, hvor al europæisk lovgivning mødes med dette perspektiv fra den danske regering. Men resultatet er, at dansk erhvervsliv står forældet og forpjusket tilbage på perronen set i et internationalt perspektiv. Den danske regering fængsler dansk erhvervsliv med forældede teknologier og praksisser, som gør, at de vil komme for sent i gang med den grønne omstilling – og derved komme bagerst i den globale konkurrence.
Som det står klart i De Økonomiske Vismænds Rapport (2024) og Økonomiministeriets økonomiske redegørelser (2024), så er dansk økonomi afhængig af vidensvirksomheder. Vi kan ikke konkurrere på lave lønninger. Vi kan kun konkurrere på innovation, forskning og udvikling. Det gælder for eksempel Novo Nordisk, som gør, at dansk økonomi på overfladen ser stærk ud, men som de økonomiske redegørelser også viser, så skjuler Novo Nordisks styrke, at det står relativt dårligt til i resten af økonomien.
Hviler på laurbærrene
I det 20. århundrede stod kampen om konkurrencedygtighed og overudnyttelse af menneskelige ressourcer. Lande som blandt andet Danmark viste vejen ved at demonstrere, at virksomheders konkurrenceevne ikke behøver at være baseret på udnyttelse af mennesker, men derimod kan være baseret på anvendelse af menneskers kompetencer, som kan udvikles gennem uddannelse og forskning.
Det 21. århundredes kamp om konkurrencedygtighed er en tilsvarende kamp, der handler om at afkoble overudnyttelse af naturressourcer fra virksomheders konkurrenceevne. I stedet skal fremtidens konkurrence være baseret på forskning, uddannelse og innovation inden for ressourcegenanvendelse og cirkulær økonomi.
Set i et globalt perspektiv har Danmark været god til at kræve af danske virksomheder, at deres konkurrencedygtighed ikke skal baseres på overudnyttelse af menneskelige ressourcer, men vi er ikke kommet så langt, at det samme gør sig gældende med naturressourcer.
Derfor hviler danske virksomheder i øjeblikket på laurbærrene og er ikke tvunget til innovation og nytænkning. Det vil sætte dem bagerst i det 21. århundredes globale konkurrence.
To forslag til indsatser
Derfor bør vi i Danmark gøre to ting:
For det første skifte hest og gå fra, at miljø- og klimapolitik betragtes som en byrde for erhvervslivet, til at betragte det som et globalt konkurrenceparameter. Politiske krav og regulering vil i første omgang gøre, at vi kommer på niveau med det europæiske gennemsnit, og derfra kan vi hæve ambitionerne og bidrage til at styrke den europæiske økonomi set i et globalt og fremtidssikret perspektiv.
For det andet skal vi kraftigt stemple ind i dagsordenen om forskning, innovation og uddannelse som Europas femte frihed, der er grundlaget for det indre marked på linje med fri bevægelse for varer, arbejdstagere, penge og servicer, som Letta-rapporten foreslår. Novo Nordisk er netop et godt eksempel på dette: Hvordan en virksomheds globale dominans er drevet af forskning, innovation og nogle af de klogeste hoveder i landet med lange uddannelser.