Hvem stemmer for at styrke Folketinget?
I sidste uge havde jeg et beslutningsforslag til afstemning i Folketinget. Et beslutningsforslag, der handler om at demokratisere olie- og gaspolitikken. Forslaget handler om at flytte de politiske beslutninger tilbage til Folketinget. Forslaget var et forsøg på et nødvendigt opgør med svækkelsen af Folketinget, og var derfor det første af sin art. Gæt hvilke partier, som stemte for?
I dette nyhedsbrev skriver jeg også om mørkelagte sundhedsdata og medicinpriser samt den forhastede deregulering af våbenindustrien. Til slut kommenterer jeg på sagen om klimaministeren.
Magt TILBAGE til Folketinget?
De seneste år har vist en klar politisk linje: Flere og flere love flytter beslutningskompetence fra Folketinget til ministre og embedsfolk. Det er sket ved det, som hedder bemyndigelseslovgivning.
Udviklingen af antallet af bemyndigelseslovgivninger er stærkt foruroligende. For det rykker fundamentalt ved vores demokratiske institution. Folketinget er som den lovgivende magt en vigtig del af magtens tredeling. Derfor bør vi interessere os for, når beslutningskompetencerne for Folketinget indskrænkes eller flyttes.
Som borgere bør vi interessere os for det. Men særligt som medlemmer af Folketinget skal vi interessere os for det. For hvad laver vi her, hvis vi ikke vil lave lovarbejde? Mener vi ikke, at Folketinget er kompetent til at tage politiske beslutninger?
Forslaget handlede om de specifikke bemyndigelser ift. olie- og gaspolitikken. Folketinget har bemyndiget Energistyrelsen til at træffe afgørelser om nye fossile projekter - selvom afviklingen af nye projekter burde være kernen i Paris-aftalen.
Klimaet har været højt på den politiske dagsordenen i lang tid. Alle partier siger, at de vil føre grøn politik og at den grønne omstilling er vigtig. Men når det kommer til at regulere den sorte energiproduktion, så accepterer de fleste partier her i Folketinget altså, at deres politiske magt skal være meget lille - eller ikke-eksisterende.
Jeg kan i hvert fald afsløre, at det desværre kun var Alternativet, Enhedslisten og Borgernes Parti som stemte for forslaget. Der var altså ikke bred opbakning til forslaget, men tak til dem for at støtte mit forslag. Resten må opfattes at stemme imod Folketingets politiske beslutningskompetence.
Folketingets ansvar
Jeg mener at vi folketingsmedlemmer har et ansvar over for landets borgere, som har helt rimelige forventninger til, at det er i Folketinget, at relevante klimapolitiske beslutninger bliver truffet.
Derfor er det også problematisk, at Folketinget selv er med til at afpolitisere den fossile energi og placere beslutningskompetencen hos Energistyrelsen gennem en bemyndigelseslov.
Mit forslag er en kamp for opretholdelsen af Folketinget som den beslutningsdygtige institution og og en kamp mod det demokratiske skred, som udspiller sig, men som der ikke er nok opmærksomhed på.
Jeg appellerede til salen om, at beslutningsforslaget muliggør at Folketinget kunne demonstrere sin handlekraft som en levende og potent demokratisk institution, og at jeg håbede alle ville tage konstruktivt imod forslaget. Men det blev mødt af en larmende tavshed.
TAK for sidst
I fredags havde jeg inviteret til et Grønne Demokrater arrangement for at fortælle uddybende om flere problematikker i forsvars- og sundhedsområdet, som jeg har researchet mig frem til de seneste par måneder. Jeg fortalte mig også om det procesuelle i dette: Det er min politiske metode at sætte mig grundigt ind i et sagsområde før jeg har en politisk holdning til det. Og de problematikker, jeg finder, handler typisk om demokratiske skred såsom manglende transparans - mere om det senere.
Tak til alle dem som mødte engageret op med gode konstruktive spørgsmål og kommentarer. Som jeg altid bliver jeg opløftet af arrangementer uden for Borgen, hvor det er tydeligt, at vi er mange som ønsker os et andet Folketing.
Mørkelagt sundhedsdata
Ift. sundhed var mine foreløbige hovedpointer disse, som jeg inden sommerferien vil kommunikere mere om.
Problem 1: Der er alt for meget, der er mørkelagt, hvilket gør det svært at danne sig en politisk holdning. Det gælder data ift. sundhedsøkonomi, og det gælder ift. medicinpriser. Faktisk er der et lovforslag til behandling, der handler om at indføre fortrolige medicinpriser i primærsektoren. Denne skal jeg til teknisk gennemgang om senere i dag.
Problem 2: Der mangler uafhængig viden. Næsten al viden vi har om sundhedsøkonomi og sundhedspolitik er baseret på ministeriets egne - mørkelagte - data og tal. I min research blev jeg hurtigt opmærksom på de sidste 20 års erodering af uafhængige vidensinstitutioner på sundhedsområdet.
Problem 3: Der er en tydelig dominans af interesser fra medicinalindustrien, og der er mindre fokus på borgernes økonomi og samfundsøkonomien. Lægemiddelindustriforeningen har fx siden 2006 indgået aftaler med regeringen om medicinpriser - uden om Folketinget og offentligheden.
Problem 4: Der er en utilstrækkelig miljøregulering ift. medicin. Problemet er, at der kommer medicinrester ud i spildevand. Det bør reguleres bedre. Særligt da flere eksperter kalder på mere fokus på en bredere forebyggelse af sundhedsproblemer.
Hastig deregulering af våbenindustrien
Ift. forsvar var mine hovedpointer:
Problem 1: Oprustningen har et erklæret mål om hastighed. Hastighed der ikke efterlader tid til analyse, konsekvensrapporter og parlamentarisk arbejde. Den europæiske forsvarspakke bliver fx vedtaget uden om Europa-Parlamentet for at gøre processen hurtigere. Det betyder, at vi ikke sikrer os, at de store investeringer faktisk sikrer de erklærede målsætninger - om f.eks. at styrke netop den europæiske kapacitet fremfor tredjelandes industrier.
Problem 2: Der er et alt for stort fokus på våbenindustriens konkurrenceevne vs. forsyningsikkerhed til borgerne, sikring af kritisk infrastruktur, og planer for beskyttelse af borgerne i forskellige scenarier.
Problem 3: Den overordnede politiske linje er: Smidighed, effektivitet, forenkling, simplificering. Det betyder grundlæggende blot: Deregulering af etiske, miljømæssige, sikkerhedsmæssige etc. begrænsninger ift. våbenproduktion og våbeneksport/import. Vi glemmer, eller ignorerer, lempeliggørelsen af våbenindustriernes forhold til internationale konventioner og at vi har reguleret på området af gode årsager.
Pris, pris, pris
Bekymringerne om ovenstående problemer inden for oprustningen opfattes ikke kun politisk. Berlingske havde i weekenden et par artikler, hvor både Dansk Metal og Dansk Industri rejste lignende bekymringer, nemlig at der er for lidt fokus på forsyningssikkerhed og at der er for meget fokus på prisen, hvilket støtter den internationale våbenindustri, som fx den israelske og den amerikanske, frem for dansk økonomi og arbejdspladser.
På et andet punkt er vi også enige: Det er en falsk præmis at sætte hastighed op overfor, at der er ikke er tid til at tænke sig om - dette kommer modsat til at koste.
Mere forsvar - eller suverænitetsafgivelse?
I denne uge skal den såkaldte Base-aftale også behandles i Folketinget. I 2023 indgik udenrigsministeren en aftale med amerikanerne om, at de må oprette baser på dansk territorium. Det kan man være for eller imod. Men der er en række vilde ting i forslaget, som forekommer mget unødvendigt:
Ifølge forslaget skal amerikanerne ikke følge dansk lovgivning.
Der er usikkerhed om hvilke beføjelser amerikanske soldater har overfor danske borgere.
Der er usikkerhed omkring, hvad amerikanerne må foretage sig på deres baser - må de fx begå tortur? Der har været en sag fra Polen om lignende samarbejder, hvilket resulterede i at Polen medgiverkede til tortur. Denne sag giver anledning til en klar ramme. Det er grundlæggende uforståeligt, at den danske regering ikke allerede da aftalen blev indgået krævede, at det blev klart afgrænset, at tortur selvfølgeligt IKKE må forekomme. Men sådan er hele lovforslaget - fyldt med række bekymrende uklarheder.
Som en knap-så-glædelig påskebrev, skriver jeg mere om dette efter Folketingets førstebehandling af lovforslaget på fredag. For noget, der skal afklares er også om regeringen de facto afgiver suverænitet, hvilket den ikke kan uden en folkeafstemning.
PET’s overvågning
Hvis de forrige emner ikke var alvorlige nok, så kommer lige her en hurtig bemærkning om en anden sag. Der er også et andet lovforslag på vej, som skal give PET udvidede beføjelser til at overvåge borgerne uden mistanke.
Denne udvikling sker parallelt med det dybt sørgelige, at blandt andre journalister og oppositionspolitikere bliver fængslet i Tyrkiet. I Tyrkiet har de allerede en meget stærk stat, der tillader en mindre og mindre rum for kritik, demokrati, parlamentarisme: Erdogan sætter sin rival i fængsel. Nu demonstrerer hele Tyrkiet. Dette er for slet ikke at kommentere på udviklingen i USA.
Det er mig aldeles ubegribeligt, at vi i Danmark skal åbne for lovparagraffer, der muliggør lignende undertrykkelse af borgernes politiske og civile deltagelse i kritisk demokratisk samfundsengagement.
Skal klimaministeren væltes?
Endnu en anden sag, som kommer til at fylde i denne uge er, at der er ved at samles et flertal for at vælte klimaministeren. Jeg har endnu ikke besluttet, om jeg støtter oppositionen i denne sag, fordi jeg afventer den skriftlige redegørelse samt det mundtlige samråd med ministeren onsdag.
Jeg fornemmer, at der er gået taktik og lidt heksejagt i den, hvilket jeg ikke vil deltage i. Jeg synes, oppositionen agerer hyklerisk, fordi der er så mange alvorlige sager, som de blot vender det blinde øje til. Hvorfor er de principielle i denne sag, når de andre dage typisk er mere fleksible?
Omvendt ser sagens substans alvorlig ud: Klimaministeriet kendte til omfattende forsinkelser af grøn omstilling. Men oplysningerne blev stoppet
Så jeg forsøger de kommende par dage at sætte mig mere grundigt ind i sagens substans, og på den baggrund træffe en beslutning, om sagen er stor nok til at vælte en minister - uagtet det politiske drama rundt om sagens kerne.
Jeg er uenig i klimapolitikken, og tilbageholdelse af information. Men jeg er også uenig i heksejagten. Jeg ser ministerens ageren som et symptom på et alvorligt strukturelt problem og en politisk kultur, hvor Folketinget og forligskreds er underoplyst og hvor der ofte ikke aktivt søges information.
Vi har et folketing med en række partier, som accepterer, at de ikke er grundigt nede i substansen, hverken ved lovgivning eller de tekniske detaljer bag politiske aftaler.
Dette pointerede jeg også for to år siden; at forligskredsen om havvind var villig til at indgå en politisk aftale selvom den økonomiske redegørelse herfor ikke var tilstrækkelig: Jeg er skræmt og demokratisk forarget over havvindsaftalen | GridTech (PRO).
Det interessante er, at havvindsaftalen er en del af konteksten for samrådet, hvor ministeren kritiserer oppositionen for at være “for dum”, hvis de ikke havde forstået aftalen: Højspændt drama i regeringen: Central minister kan være på vej ud over afgrunden
For mig virker det til at være et eksempel på, at forligskredsen og folketingsmedlemmerne altid er bag om dansen.
Noget af det handler om kulturen i ministerierne. Noget af det handler om, at oppositionen ikke gør deres arbejde godt nok. Spørgsmålet er, hvor meget handler det om Aagaard som minister? Dette skal samrådet gøre os klogere på.
Kommende GD arrangementer (tid & sted følger):
Jo, der sker lige lovligt nok for tiden. Alvorlige demokratiske skred, som tager på kræfterne, men som er afgørende at arbejde med.
Der mangler en bredere bevægelse for kampen mod de demokratiske ryk, der tydeligvis kun accellerer i verden og herhjemme. Derfor er der masser at tale om, og yderligere bekræftelse på behovet for Grønne Demokrater. Derfor vil jeg invitere til to yderligere begivenheder:
- 8. maj: Foredrag om Demokrati, borgernes retsstatus, base-aftale og PET-loven.
- 5. juni: Grundlovsarrangement - Foredrag: Demokratiets Tilstand: afkoblingen af borgerne fra politik.
Jeg kommer til at dele mere information om dette, når vi er længere med planlægningen. Men sæt meget gerne et par krydser i kalenderen.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle 8000+, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.
