Polen, Ungarn …. og Danmark

Rettigheder er ikke noget man blot kan bryste sig af at have. Man skal også have mulighed for at praktisere dem.

I dette nyhedsbrev skriver jeg om, at det nu bliver sværere for folketingsmedlemmer at deltage i lovbehandlingen.

Årsagen er ikke Putin, Trump eller Orban.

Det er velmenende folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Danmarks Demokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten, som du har stemt ind.

Sagen handler om, at de har besluttet, at folketingsmedlemmernes ændringsforslag ikke længere automatisk kommer til afstemning.

Det handler om folketingsmedlemmers mulighed for at agere opposition.

Det handler om meningsfuldheden i, at borgerne vælger repræsentanter ind i Folketinget.

Det er ubehageligt for mig at snakke om.

Det er ubehageligt for alle folketingsmedlemmerne at høre om.

Og de fleste borgere vil nok ikke bemærke det.

Magten flyder FRA Folketinget hver dag

Dem, der læser med her, ved at jeg ofte afdækker, hvordan Folketinget afgiver dens magt til ministerierne gennem såkaldt bemyndigelseslovgivning. Kort sagt: Folketinget fralægger sig magt og beder ministeriet om at gøre deres arbejde for dem.

Vi har ofte set, hvordan magten flyder til stærke lobbyorganisationer. Regeringen viser nu større velvilje til at lave aftaler med lobbyorganisationerne end Folketingets partier, som vi senest har set med Landbrug & Fødevarers rolle i landbrugspolitikken. Tilbage står Folketinget, den lovgivende magt, uden reel indflydelse. Og denne indflydelse gør Folketingets medlemmer selv nu mindre.

De selvsamme medlemmer af Folketinget, der konsekvent accepterer, at magten flyder fra Folketinget til embedsfolk gennem brede bemyndigelser, ser heller ikke problemet, når de afmonterer de parlamentariske værktøjer.

Folketingsarbejde handler om lovbehandling og ændringsforslag til lovene.

Folketinget tager her endnu et skridt i sin egen afmontering ved at ændringsforslag ikke automatisk kommer til afstemning. Og jeg synes ærlig talt, at det er uhyggeligt. Denne gang udfordrer de for alvor meningsfuldheden i arbejdet som opposition.

Mindre folkestyre, mindre mindretalsbeskyttelse

Partierne i Folketinget har besluttet, at folketingsmedlemmernes ændringsforslag, hvilket er kernen i oppositionens arbejde, ikke længere automatisk kommer til afstemning.

De partier, som ikke længere ser nogen værdi i Folketingsarbejdet, har besluttet, at andre heller ikke må lave det.

I går var det en af de første gange, hvor de nye regler blev brugt: Jeg havde stillet to ændringsforslag, som ikke kom til afstemning. Jeg holdt en tale om det - som ingen af de tilstedeværende i salen tog notits af.

Klik på nedenstående billede og hør min tale til Folketinget:

Fra ubehagelig kultur til ubehagelig institution

Jeg ved fra min optælling af 2. behandlinger, at der i 90 % af tilfældene ikke stilles nogen ændringsforslag. Jeg ved fra samtaler på Christiansborg, at de fleste ikke tør stille ændringsforslag, fordi de ved, at regeringen tager det ilde op.

Men det var åbenbart ikke nok at lave en kultur, hvor man gjorde det ubehageligt at stille ændringsforslag. Nu skal det også i praksis gøres sværere. Vi kan derfor nu forvente, at antallet af ændringsforslag vil reduceres til nær nul.

Det er ekstremt sørgeligt, for ændringsforslag er et smukt demokratisk værktøj.

Er det stressende at lave meningsfuldt politisk arbejde?

Eller er det stressende at blive frataget ens mulighed for at udføre politisk arbejde?

De nye regler, hvor mængden af ændringsforslag reduceres, skal ses i led med Søren Gades ambition om at lette arbejdsbyrden, pga., at han mener, det er det, der får folketingsmedlemmer til at gå ned med stress.

Forskning foretaget ifm. Magtudredningen tyder indtil videre på, at stressniveauet i højere grad er forbundet med en følelse af magtesløshed, end selve arbejdsbyrden. Derfor vil ændringen i virkeligheden blot forårsage mere magtesløshed og mere stress.

Ændringen betyder, at et ændringsforslag kun kommer til afstemning i salen, hvis der allerede er opbakning til det. Hvilket i praksis betyder, at de større partier nemt kan få ændringsforslag i salen, mens de mindre partier får svært ved det.

Endnu sværere bliver det selvsagt for løsgængere.

I mit parlamentariske arbejde har jeg fundet ændringsforslag ekstremt meningsfuldt. Jeg har stillet en del af dem, og fået mulighed for at fremlægge dem i Folketinget for derefter at have en informativ og kritisk debat med de øvrige medlemmer.

Jeg har også set det som nogle af mine små parlamentariske sejre, at der ofte er mange som stemmer for mine ændringsforslag. Fx til behandlingen af Koran-loven var det næsten 70 medlemmer, som stemte for. Ikke langt fra de magiske 90.

Hvem har besluttet det?

Beslutningen om ændringsforslag er truffet af Folketingets udvalg for forretningsorden, hvor repræsentanter fra alle Folketingets partier sidder. De har truffet beslutningen ifm. andre tilpasninger af forretningsordenen for Folketinget, som har til formål at “mindske arbejdsbyrden”.

Det er dermed Folketinget selv, der har besluttet at “ændringsforslag som udgangspunkt ikke skal til afstemning i fremtiden”.

Det er dig

Forestil dig, at du er blevet valgt ind i Folketinget. Du læser et lovforslag og dets høringssvar. Som helt almindelig borger kan du sætte dig ind i, hvilke interesser og problematikker, der er på spil. Du stiller et ændringsforslag. Måske pga. din ideologiske overbevisning. Måske blot fordi, at du har opdaget en fejl i lovforslaget - altså, at formål og virkning ikke stemmer overens.

Det er i sig selv en meningsfuld dannelse at være medlem af Folketinget. Alt er spændende at dykke ned i og blive klogere på, da du sidder med fundamentet af samfundet.

Men forestil dig så, at du sidder med selvsamme engagement og nysgerrighed, men hver gang du sætter dig ind i en problematik, fører det til intet. De andre folketingsmedlemmer lytter ikke til kritikken, måske af taktiske årsager. Ikke nok med, at der ikke bliver lyttet, så kan du nu ikke fremføre din kritik over for Folketinget.

I virkeligheden behøver du slet ikke forestille dig, at du sidder som medlem af Folketinget. Fordi det er dig, der sidder i Folketinget. Det er dine repræsentanter.

Rettigheder er ikke noget man blot kan bryste sig af at have. Man skal også have praktisk mulighed for at praktisere dem.

Polen, Ungarn, … og Danmark

Jeg er sikker på, at der var mange i Ungarn, der ikke så rækkevidden og sammenlagte konsekvenser af de små beslutninger, der muliggjorde den fremtid, som de står i dag, hvor borgerne har fået begrænset deres muligheder for at få indflydelse på politik.

Jeg mener, at vi selv, i Danmark, i mange tilfælde er ved at forme en lignende fremtid, der virker meget nær. Man kan synes det er et lille skridt, men det er alle de små skridt, der baner vejen for den udvikling, som vi har set mange andre steder.

I Polen forsøgte den tidligere regering også at gøre parlamentet til en tom skal. De sørgede for, at debatter blev rykket til om natten og at der var korte taletider til oppositionen.

Når ændringsforslag ikke kommer til afstemning, er det udtryk for en lignende knægtelse af muligheden for at praktisere vores demokratiske rettigheder.

Årsagen er ikke Putin, Trump eller Orban. Det er velmenende folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Danmarks Demokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten.

Jeg sagde derfor i talen i folketingssalen, at jeg håber, at de medlemmer af Folketinget, der har stemt for de nye regler, får ondt i maven næste gang de taler kritisk om Trump, Orban, og Putin.