Endnu en sten fra vores demokratiske fundament
Velkommen til ugens nyhedsbrev. Endnu en sten fra vores demokratiske fundament er blevet fjernet. Den eksisterende offentlighedslov mørklægger adgang alle dokumenter ift. ministeren og forligskredse. Referater, dagsordener, notater, osv. holdes skjult for offentligheden. Med den nye lov kan alle dokumenter i hele vores offentlige administration mørklægges.
Fredag d. 24 maj 2024
I går vedtog Folketinget en lov, der indskrænker offentlighedens adgang til vores offentlige forvaltning. Det betyder i praksis, at journalister, borgere og forskere ikke længere kan være sikker på at få aktindsigt i de sager, som de ønsker. Det er endnu et voldsomt problematisk skred i vores retsstat. Et skred som er på samme principielle niveau som Koranloven, der skar en luns af borgernes ytringsfrihed.
Men hvad er aktindsigter egentlig og hvorfor er de så vigtige?
En måde at illustrere vigtigheden af muligheden for aktindsigt på, er ved at kigge på alle de mange sager, som bliver diskuteret i medierne. De sager er typisk gravet frem via en aktindsigt. Det drejer sig fx om den aktuelle sag om Miljøstyrelsens ulovlige administration i forhold til Cheminova og den mindre kendte sag om Energistyrelsens mulige ulovlige administration ift. at fremme olie/gas-projekter.
Uden aktindsigter vil viden om offentlige myndigheders magtmisbrug og potentielt ulovlige forvaltning aldrig kunne graves frem.
En anden måde at forklare vigtigheden af aktindsigt er demokratiteoretisk. Hvis borgerne ikke har tilstrækkelig viden om samfundets måde at administrere på, kan de ikke træffe oplyste demokratiske valg. Mindre viden fører til mindre demokrati.
Derfor burde hele offentlighedsloven selvfølgelig åbnes op, således som EU og organisationen imod korruption GRECO anbefaler/kræver af Danmark.
En kortvarig fornemmelse af reelt lovarbejde
Det lykkedes at få skabt lidt debat om forslaget i Folketingssalen til 3. behandlingen, hvor lovforslaget skulle stemmes igennem. LA, SF og Ø støttede flere af mine ændringsforslag, hvilket jeg er glad for. Jan E. Jørgensen fandt også en upræcis sætning i et af ændringsforslagene, som jeg takkede for, og som skulle have været præciseret i et opdateret ændringsforslag, hvis den upræcise sætning havde været opsnappet tidligere, fx i forbindelse med 2. behandlingen. Men for mig er det et meget godt eksempel på, hvor vigtigt det er at få læst alle sætninger med en tættekam. Enkelte ord kan vise sig at være afgørende og ændre hele paragraffer.
Det er også et eksempel på, at folketingsmedlemmer ikke har adgang til en stor egen administration, hvorfor man i praksis typisk er afhængig af, at ministerierne udformer ændringsforslagene teknisk set. Jeg havde bl.a. ønsket et ændringsforslag, der præciserede, at lovforslaget aldrig kunne gælde journalister og forskere. Det havde jeg også fået, og jeg troede faktisk det var fint. Men som Jan E. Jørgensen gjorde mig opmærksom på, så var en af formuleringerne upræcis - og derfor igen åbnede for den kattelem, som er i det oprindelige forslag, og som ændringsforslaget havde som intention at lukke for.
Det fortæller mig noget om, hvordan lovgivningsproces netop bør være disse kollektive processer, hvor vi alle hjælper hinanden med at få tjekket og luget ud i fejl, mangler og upræcise formuleringer. Jeg spurgte lovsekretariatet om jeg kunne lave et ændringsforslag til ændringsforslaget, men det var desværre for sent til 3. behandlingen (min eneste mulighed var at få afstemningen om lovforslaget udskudt, hvilket jeg godt vidste der ikke vil være opbakning til, hvorfor jeg ikke benyttede den mulighed).
Men alt i alt fik jeg for en kort stund en lille fornemmelse af, hvordan en god demokratisk proces kunne være, netop hvor folketingsmedlemmer diskuterer konkrete sætninger i et ændringsforslag, og byder ind med respons og korrektioner - og får lavet ændringsforslag til ændringsforslag. Alt sammen med det formål at skabe de mest præcise formuleringer i lovforslaget.
Første skridt i forbedringen af vores demokratiske beslutningsprocesser er nemlig, at vi ved præcist, hvad der stemmes om. Og ikke som nu, hvor dette lovforslag sælges som at være en hjælp til fx politibetjenten som bliver uretmæssigt chikaneret. Chikane er selvfølgelig et problem, der skal håndteres, men IKKE gennem en generel nedlukning af offentlighedens adgang til aktindsigt.
Usikker retssituation baseret på følelser
En anden vigtig diskussion i debatten i Folketingssalen handlede om, hvorvidt lovforslaget skaber en usikker retssituation. Jan E mente ikke, at det var korrekt, at lovforslaget kan føre til en de facto nedlukning af aktindsigt.
Problemet er, at Jan E som folketingsmedlem ikke ved det. Det skyldes, som også flere høringssvar kritiserer lovforslaget for, er, at det giver al magt til de enkelte embedsfolk at beslutte om der skal gives aktindsigt - ikke på baggrund af objektive kriterier - hvilket kunne være stramme eller frie - men i det mindste skabe en klar og præcis retstilstand.
I stedet for objektive kriterier vælger Folketinget og regeringen at lave det, som Dansk Advokatsamfund har kaldt for en subjektivering af den offentlige forvaltning. Hvordan kan det være? Det handler om, at med den nye lov kan alle få afslag på en anmodning om aktindsigt, hvis den kan give en embedsperson en følelse af ubehag og utryghed.
Jeg tænker, at alle dem som ikke kender lovforslaget i detaljer, vil tænke, at det er en joke. Kan det passe, at et seriøst lovforslag ophøjer myndighedernes følelser til en vigtig retsinstitution?
Men nej, det er ikke en joke.
Jeg har en formodning om, at hvis man spørger en person om aktindsigt, vil personen altid synes det er en smule ubehageligt. Jeg har selv oplevet det, og har selv haft den følelse. Problemet er blot, at de samme personer repræsenterer en myndighed; altså en magt. Når personens følelser vægtes højere end indsigt i myndighederne, er det et skråplan.
Hvis de personer i øvrigt bliver antastet eller chikaneret, har de selvfølgelig som almindelige borgere retssikkerhed ift. at blive beskyttet. Den beskyttelse burde blot ikke ske som en generel indskrænkning af offentlighedsloven.
Alt det, som vi nu aldrig kommer til at vide
Så udover retsvirkningen vil komme snigende og måske aldrig vil blive kendt, da effekten kun indirekte kan måles ved, at der bliver givet færre aktindsigter - og dermed er et negativt resultat i alle de sager, som offentligheden ikke længere får kendskab til.
Så med dette lovforslag arbejder Folketinget ikke blot imod den demokratiske samfundskontrakt, Folketinget svækker også Folketingets egen mulighed for at udøve deres rolle som kontrollerende magtinstans i dette land. Folketinget er også afhængig af den viden, som medierne fremskaffer gennem aktindsigter. Fremadrettet vil Folketinget have mindre kritisk viden om de problemer, der skal lovgives om.
Der vil stadig være skandaler som Cheminova og Blue Nord. Vi vil blot aldrig høre om dem.
Kattelemmen blev ikke lukket
Ministeren har erkendt, at der er en kattelem i lovforslaget, men ved ikke at støtte mine ændringsforslag, hvis formål var at lukke alle kattelemme, smuthuller og ladeportene i lovforslaget. Ministeren og Folketinget bekræfter, at de godt ved kattelemmen og smuthullerne er der, men at de IKKE ønskede at lukke dem.
Folketinget saver i grenen, som vi selv sidder på
Så ved at stemme for lovforslaget i går, savede Folketinget lidt dybere ind i den gren, som Folketinget selv sidder på; nemlig viden, tillid og åbenhed.
Det er simpelthen tragisk, og jeg er dybt uforstående overfor, at det er i denne retning regeringen og et flertal i Folketinget vælger at rykke Danmark. I verden står kampen imod populisme og global afdemokratisering. Men det er åbenbart nødvendigt også at tage kampen hjemme i Danmark.
Der er en nødvendig politisk kamp for at fjerne det nuværende flertal i Folketinget, således at Folketinget ikke kan fortsætte med at fjerne sten for sten fra fundamentet til vores retsstat, demokrati og videnssamfund.
Det var kun mig, Lars Boje Mathiesen, LA og Alternativet som stemte imod lovforslaget.
