Nyhedsbrev: Ansvaret for landets beredskab skal kollektiviseres
21. juni 2024
Jeg mener, at det er dybt uansvarligt af regeringen, at den individualiserer ansvaret for det danske beredskab. Det er dybt uansvarligt at sige, at “alle borgere skal kunne klare sig helt selv i op til tre døgn, hvis der sker en krise”.
Det ville være fint at gøre borgerne opmærksomme på risici og nødplaner, hvis det var en del af en samlet plan og strategi for, hvordan vi beskytter vores samfund i tilfælde af forskellige typer af kriser. Men sandheden er, at vi i Danmark ikke har en samlet plan eller strategi.
Den samme kritik kommer Statsrevisorerne med i dag. De har undersøgt 25 af vores 90 samfundskritiske it-systemer og hos langt de fleste har de fundet alvorlige fejl og mangler i sikkerheden. I et så digitaliseret samfund som det danske, er dette dybt alvorligt.
Konkurrencestaten har undermineret den institutionelle kapacitet
Den førte politik de sidste 10-20 år har udhulet dansk kapacitet i alle landets sektorer. Konkurrencestaten tænker ikke i back-up-systemer, sikkerhed og risici. Der er kun beskyttelse af økonomiske særinteresser. Problemet er, at i et moderne asfalt-samfund afhænger al forsyning af samfundsmæssig og institutionel kapacitet (Institutional Capacity, Scavenius & Rayner, red.). Vi har ikke mulighed for at være selvforsynende.
For et par uger siden deltog jeg i en beredskabskonference arrangeret af IDA Risk. Samlet set blev min vurdering bekræftet: vi er som nation IKKE forberedt på nogle former for kriser. Vi har ikke opbygget vores system til at modstå kriser, det gælder sundhedsmæssige, klimamæssige, miljømæssige, økonomiske kriser, og det gælder også de endnu værre scenarier som krig.
Og det er ikke, fordi vi ikke ved det. Vi har et godt overblik over problemer og et godt overblik over risici. Der er mange nationale og globale risikoanalyser, som viser, at Danmark, men også de fleste andre lande, står i en ekstrem sårbar situation i forhold til basal forsyning, vandforsyning, strømforsyning, elektricitet, internet - i tilfælde af en stor krise eller krig. Alt dette forstærkes af en manglende politik for at kontrollere opvarmning af kloden pga. forurening af atmosfæren, hvilket allerede nu presser vand- og fødevareforsyningen.
Risici og samfundssikkerhed
Problemet er, at i konkurrencestaten prioriterer det politiske system ikke alt det, som understøtter samfundskapacitet og resiliens imod risici og forsyningsproblemer. Der er ikke nogen, som har en interesse i at fremme den grundlæggende kloak-infrastruktur, selvom vi alle er afhængige af, at den er velfungerende.
Selv når regeringen sidste år ville opruste i forsvaret for milliarder, så tænkte de kun i det som hed “krudt og kugler”. Jeg sad til møde med forsvarsministeren og finansministeren og argumenterede for, at i dag er krudt og kugler kun en mindre del af en robust sikkerheds- og forsvarspolitik. Derimod skal vi tale om samfundssikkerhed og klimasikkerhed. Efter at have sagt det, blev jeg ikke længere inviteret til møderne om, hvordan de mange milliarder skulle bruges.
Sikkerhedspolitik i dag er at håndtere alle de risici, der er forbundet med et sårbart samfund, der har forsømt at opbygge respons-kapacitet og resiliens til at kunne håndtere og afbøje store kriser og krige. Dertil kommer, at erhvervsministeren til et Europaudvalgsmøde for et par uger siden sagde, at der også var gode eksportmuligheder inden for forsvarsindustrien.
Det er et skræmmende fokus, som bekræfter og vidner om regeringens konkurrencestatslogik: der skal se en business case før, at de gør noget. Jeg mener, at regeringen fører en dybt, dybt uansvarlig politik. De har kørt vores lands samfundskapacitet og -sikkerhed i sænk. Hele vejen rundt.
I går torsdags fortalte forsvarsministeren, at regeringen luftede tanken om et nyt ministerium, som skal stå for samfundsrobusthed og samfundssikkerhed. Det vil være den helt rigtige strategi. Desværre har jeg ikke tillid til, at den nuværende regering vil kunne forstå opgavens natur. Fordi det kræver, at regeringen tager et grundlæggende opgør med konkurrencestatens måde at administrere og forvalte den politiske magt på - og det ser jeg ingen steder, at de er i gang med.
Regeringen kigger på nyt ministerium med ansvar for beredskab | BT Politik
Men vi burde i Danmark gøre som fx Sverige, der har lavet meget omfattende strategiske sikkerhedsplaner samt opbygget en administrativ ansvarsfordeling ift. sektorer samt geografi og inden for denne plan selvfølgelig også informeret borgeren.
Den centrale pointe er, at man ikke kan give borgerne opgaven om at klare sig selv i den slags type samfund, som vi lever i. Helt grundlæggende fordi vores samfund ikke hviler på selvforsyning. Vi har ikke infrastrukturen til at være selvforsynende.
Samfundssikkerhed er en kollektiv opgave
Vi har udviklet et samfund, hvor det er fysisk umuligt for borgerne at opretholde deres eget liv uden en stabil infrastruktur. Det er ikke muligt for den enkelte borger at sørge for deres egen overlevelse. Det er en kollektiv opgave at håndtere vores fælles samfundssikkerhed.
Derfor kan resiliens overfor alle slags kriser og krige ikke individualiseres. Det er et kollektivt og politisk ansvar at få hele samfundet til at fungere. Det er en kollektivt og politisk opgave at sørge for, at vi har en velfungerende administration, som kan forsyne danskerne med rent drikkevand og fødevarer - også i krisetider. Det er en kollektiv og politisk opgave, at vi har en infrastruktur, der fungerer både i freds- og krigstid.
Usundt psykologisk samfund
Jeg mener desuden, at det skaber et enormt usundt psykologisk miljø fra borgerne, at de bliver gjort ansvarlige for opgaver, som de fysisk ikke kan stå for. Det er enormt stressende at blive gjort ansvarlig for noget, som man ikke har kontrol over eller har mulighed for at håndtere.
En ansvarlig regering forstår forskellen mellem politisk og individuelt ansvar. En ansvarlig regering pålægger ikke borgerne et ansvar for det, som regeringen ikke selv kan finde ud af at tage ansvaret for. En regering bør være de bredeste skuldre og bære det største ansvar. Og så er der inden for de ansvarlige rammer rum og plads til at give borgerne specifikke ansvarsområder.
Ansvaret skal kollektiviseres
Den største politiske opgave er at lave den slags kloak-politik, forstået som samfundets usynlige men altafgørende infrastruktur. Det skaber ikke store overskrifter. Det er ikke sexet og gør sig ikke godt på sociale medier. Men det er opgaven i vores samfundsmodel, som tager udgangspunkt i, at borgerne vælger en række repræsentanter for at varetage alle de kollektive problemer, som vi som individer fysisk ikke har mulighed for at håndtere selv. Så lad os kollektivisere ansvaret, i stedet for at individualisere det.
