Hvordan undgår vi flere miljøkatastrofer i fremtiden? Det har jeg et løsningsforslag til, som blev diskuteret i Folketingssalen i går (30 maj 2024).
31 maj 2024
Forslaget gik ud på at nedsætte en taskforce til at kontrollere, at vores mest forurenende virksomheder i landet overholder eksisterende lovgivning. Det var et forslag, som på den korte bane skulle dæmme op for flere miljøkatastrofer og nedsætte risici fremadrettet.
Alle partiernes ordførere og ministeren støttede intentionen i forslaget, men alligevel ville de ikke stemme for forslaget. Det er selvfølgelig helt fint, at man er politisk uenig i, hvordan problemer løses.
Men det, som bekymrede mig var, at jeg fik en fornemmelse af, at mange folketingsmedlemmer ikke betragter sig selv som politisk myndige. De står på talerstolen og siger, at de afventer ministerens input, vurdering, forslag, som de så kan støtte eller ikke.
Mange ordførere har stærke holdninger, når miljøskandaler er i TV, men derefter ser de det ikke som deres opgave at tage initiativ til en løsning. De afventer ministerens invitation til kaffe. Nogle nævnte, at de syntes det var svært fagligt at vurdere, hvad der er den rigtige beslutning. Hvilket jeg er helt enig i. Jeg foreslog derfor, at vi brugte udvalget i Folketinget til at invitere nogle eksperter ind og diskutere forslaget ift. tekniske udfordringer.
Men de fleste håbede i stedet på, at forslaget ville blive taget op i nogle af de forslag, som ministeren ville komme med.
Kaffe er en strategi
Derfor endte debatten om mit forslag med mest af alt at være en debat om, hvornår ministeren inviterede på kaffe.
Jeg kunne pludselig se, at det er en strategi, som jeg før har hørt. Det skete også til 1. behandlingerne af beslutningsforslag om partistøttelov, forslagene om offentlighedsloven og vandsektorloven. Ingen ville rigtig tage stilling til forslagene eller diskutere dem, fordi de mente, at det ikke primært skulle foregå i Folketingssalen, men derimod til kaffe hos ministeren.
Det er endnu et eksempel på, hvordan politik flyttes fra Folketinget til ministrenes og embedsfolkenes lukkede mødelokaler.
Ministeren gav endda udtryk for, at jeg havde en “forfejlet” og “forkert” forståelse af demokrati, da jeg kritiserede denne tilgang.
Det er skuffende at se, hvordan ordførere tager sig til takke med en kop kaffe, og erstatter den substantielle diskussion til 1. behandlinger til en kalenderdiskussion. Som det fremgik af debatten har partierne deltaget i mange møder de sidste måneder om bl.a. Nordic Waste, uden at det er ført til at de lovede undersøgelser er kommet ordentlig i gang.
Men det får åbenbart ikke Folketingsmedlemmerne til at sige nej tak til kaffe. Kim E fra DD nævnte det også flere gange, at han syntes venstrefløjspartierne lod sig spise for nemt af. Han glædede sig til, at hvis han blev minister, ville han også blot nikke venligt og invitere på kaffe. Det er åbenbart nok for venstrefløjen vurderede han.
Dette bidrager til min analyse af den tynde og overfladiske lovbehandling, og det supplerer, at jeg har fundet ud af, at mine kollegaer i Folketinget synes, at det er helt “normalt”, at der til 2. og 3. behandlingen ikke siges et ord fra talerstolen (jeg har kigget mere ind i det og vil skrive mere om det i næste uge).
Mistillid til regeringens politiske linje
Selvfølgelig skal regeringen sikre, at gældende lov bliver overholdt. Og selvfølgelig er det Folketingets opgave at kontrollere, at regeringen sikrer, at lovgivning der er vedtaget i Folketinget og EU, bliver overholdt og håndhævet.
Vi ved allerede nu, at blandt andet Rigsrevisionen har kritiseret Miljøministeriet for manglende tilsyn og kontrol.
Klik på videoen og hør mit svar til ministerens kaffe invitation:
Men grunden til at jeg havde håbet på at Folketinget ville støtte forslaget var, at jeg ikke har tillid til, at regeringen kan genoprette manglerne i vores miljøregulering. Den politiske linje fra regeringens side er at arbejde for “færre tilsyn og mindre kontrol”. I regeringsgrundlaget står der direkte, at regeringen ønsker at:
“Sikre endnu bedre samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv. Målet er at udfærdige en konkret plan for at nedbringe antallet af fejl, sikre mindre unødigt bureaukrati og bedre planlægning. En del af dette arbejde skal indebære, at myndigheders kontrol og tilsyn med virksomheder i højere grad målrettes de virksomheder, hvor risikoen for omgåelse af reglerne og snyd vurderes størst. Virksomheder, der efterlever reglerne, skal i langt mindre grad udsættes for kontrol og have vejledende kontrol. Målet er en samlet lettelse af byrderne på erhvervslivet.” (s. 26).
Regeringens politik er at fremme det, som bliver kaldt for “risikobaseret kontrol”, hvor man kun undersøger der, hvor risikoen og mistanken er størst. Men udfordringen er, hvordan ved vi, hvor risikoen er størst, hvis vi får færre tilsyn og kontrol?
Der ser ud til at være en linje hvor erhvervslivets ret til at forurene prioriteres højere end stram håndhævelse af lovgivning. Det viste DRs afsløringer for et par uger siden ift. at Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledninger i erhvervslivets favør.
Jeg mener, at regeringens ønske om færre tilsyn og mindre kontrol bør bekymre Folketinget set i lyset af de aktuelle sager og den generelle kritik af tilsynsindsatsen allerede.
Sløset tilsyn og kontrol
Samlet set frygter jeg et meget sløset tilsyn og kontrol. Og at vi derfor sandsynligvis vil se flere katastrofer i fremtiden - hvis de bliver opdaget efter den ny mere indskrænket lov om aktindsigt.
Jeg foreslog derfor, at Folketinget skulle anlægge en kritisk linje over for regeringens politik og pålægger regeringen at stramme op. Som borgernes repræsentanter kan vi ikke være tilfredse med at regeringen tager så let på vores fælles miljø samt sundhed.
Folketinget bør ikke acceptere, at regeringens politiske linje er at beskytte landets mest forurenende virksomheders ret til at forurene frem for at sikre landet mod miljøforurening, som kan være skadelige for naturen, folkesundheden og økonomien.
Men det gør Folketinget så. Ministeren skal blot invitere på kaffe og så er oppositionen om bord.