Klimaloven og oliepolitik
I 2019 fik vi et klimavalg fordi borgerne stemte for mere klimapolitik. Så fik vi klimaloven. Jeg kunne allerede dengang se, at den var hullet som en si. Det skrev jeg et debatindlæg om i Information, mens et samlet folketing stod med armene i vejret.
I 2020 tilsluttede alle partier i Folketinget sig - undtagen Alternativet og Enhedslisten - så til Nordsøaftalen, som partierne - herunder Radikale og SF hævdede skulle slukke for hanerne i 2050 og ikke at det nu var slut med nye olie og gasudbud og tilladelser. Loven viste sig dog at have den modsatte effekt. Danmark skulle ikke blot fortsætte som sædvanligt. Vi skulle skrue op for Danmarks olie- og gasproduktionen indtil 2050. Da jeg kom i Folketinget, tænkte jeg, at dette måtte være ulovligt ift. klimaloven.
Jeg har derfor haft klimaministeren i flere samråd for at forstå og problematisere regeringens klimapolitik, som jeg startede med at tro var imod både klimaloven og nordsøaftalen. Til et samråd forklarede ministeren, at det er helt lovligt, da Energistyrelsen er blevet bemyndiget til at træffe disse beslutninger med lovhjemmel i Undergrundsloven. Den lov siger, at vi skal gøre, hvad der er økonomisk mest hensigtsmæssigt på vores søterritorium, og det betød, at Danmark skulle give nye tilladelser og forlænge nuværende tilladelser, til trods for at regeringen med de to klimaministre, Lars Aagaard og Dan Jørgensen i front turnerer verden rundt på klimatopmøder og taler om, hvor vigtigt det er, at vi vænner os af med olie og gas.
Jeg var allerede et halvt år forinden blevet opmærksom på bemyndigelserne i Undergrundsloven samt, at alt hvad der sker på vores søterritorium, skal være “økonomisk mest hensigtsmæssigt". Jeg stillede et ændringsforslag om, at alt skulle være ud fra hvad der var miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk mest hensigtsmæssigt. Forslaget blev stemt ned. Det ville ellers højest sandsynligt have været den vigtigste klimapolitiske indsats Folketinget kunne lave. Fordi det ville betyde, at Energistyrelsen ikke længere ville kunne sige ja til nye olie- og gasprojekter.
L 80 - 2022-23 (2. samling) (oversigt): Forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, bemyndigelse vedrørende forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, tilladelse til forundersøgelser for visse rørledningsanlæg m.v.). / Folketinget
Siden har ministeren også forklaret, at “ånden i Nordsøaftalen" er at udnytte det fulde potentiale i Nordsøen. Det vil sige, at det er fuld skrue frem til 2050. Det kan man have forskellige politiske holdninger til, men som borgere har vi også krav på at vide, at Klimaloven ikke har nogen juridisk effekt på Energistyrelsens beslutninger. Den har altså ikke nogen effekt på de mest relevante klimapolitiske beslutninger. Disse beslutningskompetencer har Folketinget valgt at give til Energistyrelsen igennem såkaldt bemyndigelseslovgivning.
Jeg har derfor lavet det, som hedder et beslutningsforslag, om at trække magten/bemyndigelser tilbage til Folketinget. Det forslag kommer i Folketingssalen efteråret 2024. Både regeringen, SF og Radikale har allerede sagt, at de ikke kan støtte forslaget.
De er fint tilfredse med, at det er embedsfolk i Energistyrelsen, der ud fra, hvad der er økonomisk mest hensigtsmæssigt, træffer nogle af landets største klimapolitiske beslutninger.
Et andet spor inden for klimapolitikken, som jeg interesserer mig for, er den stærke lobbyisme, som ser ud til at dominere store dele af klimapolitikken. Jeg har forskningsmæssigt beskæftiget mig med spørgsmålet, men blev alligevel overrasket, da jeg for første gang deltog i COP28, hvor jeg kunne se, at klimaministerens delegation udelukkende bestod af erhvervsfolk og interessenter fra lobbyistorganisationer som Dansk Industri.
Det har jeg skrevet et debatindlæg: Det vigtigste klimapolitiske tiltag er at få smidt lobbyisterne ud af klimatopmøderne, og jeg var i Deadline for at tale om COP28.
Jeg har tilmed haft et åbent samråd om lobbyisme og interessekonflikter i forbindelse med COP28 med den globale klimaminister om emnet.