Theresa Scavenius i Ræson: En SV-regering vil være en klimapolitisk katastrofe. Det er ikke konsensus, vi har brug for
17.05.2019 - Tryk på billedet for at gå til det originale indlæg i Ræson
Det er prisværdigt, at Lars Løkke vil fortsætte en lang tradition i Danmark for at lave politik henover midten. Men det er ikke konsensus, vi har brug for i dansk politik i disse år. Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde at sætte sit kryds ved et af de ægte grønne partier.
Kommentar af Theresa Scavenius, forsker og folketingskandidat for Alternativet
Lars Løkke Rasmussen foreslog i går en SV-regering. Det cementerer, hvad mange allerede har sagt: At det efterhånden er svært at se forskel på Socialdemokraternes og Venstres politik.
Alternativet tog for længe siden konsekvensen af den kendsgerning ved at melde ud, at partiet hverken kan støtte den ene eller anden side, så længe de ikke fører en reelt grøn politik over hele spektret.
Socialdemokraterne står derfor overfor et centralt valg: Vil de redde Venstre og videreføre en sort klimapolitik? Eller vil de basere sig på et grønt parlamentarisk grundlag bestående af SF, Enhedslisten og Alternativet?
Det er prisværdigt, at Lars Løkke gerne vil fortsætte en lang tradition i Danmark for at lave politik henover midten. Men det er ikke konsensus, vi har brug for i dansk politik i disse år. Vi har brug for et opgør med den neoliberale økonomiske tankegang, hvis primære politiske formål er at skære ned på velfærdsstatens kerneydelser og konkurrenceudsætte sociale og grønne indsatsområder.
Klimapolitik handler ikke bare om, hvorvidt man ønsker at sætte en eller tre havvindmølleparker op – det handler om at etablere et grønt superministerium, som kan skabe rammen for en ny gennemgribende klimaøkonomi. Hvis S går i regering med V, er det en falliterklæring for det grønne og sociale Danmark.
I Danmark har vi bevist, at der ikke er nogen modsætning mellem at sikre udsatte borgere imod fattigdom og social forarmelse på den ene side og at skabe gode vilkår for erhvervslivet på den anden side. Vi har i den sidste del af det 20. århundrede været verdensførende på social og grøn bæredygtighed, samtidig med at vi har været et af de lande i verden, hvor det ifølge det anerkendte magasin Forbes er bedst at bedrive virksomhed.
Den grundlæggende politiske skillelinje i dag er, hvilken opgave, man mener, staten og regeringen har i klimapolitikken. Her er der to fløje
Den grundlæggende politiske skillelinje i dag er, hvilken opgave, man mener, staten og regeringen har i klimapolitikken. Her er der to fløje: Den første mener, at staten og regeringen har ansvaret for at løse de kollektive problemer, som den enkelte borger og virksomhed ikke kan løse alene, men samtidig bidrager til. Denne fløj mener, at det er statens opgave at lave en grøn ramme indenfor hvilken borgerne og virksomhederne har fri leg. Den grønne ramme kræver, at politikerne går forrest og forstår sig selv som de ledere, der skal drive fremtidens grønne markeder frem. Kendetegnende for denne politikforståelse er, at faglighed og forskning spiller en stor rolle. Politikerne udstikker retningslinjerne, men baserer deres politik på faglig viden, de nyeste forskningsresultater og sund fornuft.
Den anden politiske fløj mener, at staten kun skal fungere som en konkurrence-administrator, der sikrer den friest mulige konkurrence for virksomhederne. Det er såkaldt neoliberal politikforståelse.
I dansk sammenhæng har vi de seneste år haft et skifte fra den velfærdsøkonomiske model til den konkurrencestatslige model, hvor staten i stigende grad fravælger at sørge for pædagogisk forsvarlige daginstitutioner til vores børn, rent drikkevand til borgerne, og at vores børn kan spise et æble uden sprøjtegifte – og så interesserer den sig generelt ikke meget for klimaforandringerne. Det gør den ikke, fordi de, som deler denne politiske forståelse, grundlæggende ikke ser det som deres opgave at beskytte borgerne, vandet, naturen og klimaet.
Det er derfor en god nyhed, at Mette Frederiksen i går meldte ud, at Socialdemokratiet
afviser muligheden for en SV-regering. For vi får ikke mere eller grønnere klimapolitik, så længe den politiske kultur er domineret den neoliberale økonomi- og politikforståelse.
Paradoksalt nok var gårsdagens anden store nyhed, at Enhedslisten, SF og Alternativet nu lægger pres på Socialdemokratiet for at få et grønt superministerium, der kan stække Finansministeriets magt og sætte turbo på den grønne omstilling. Men når det overhovedet kan komme på tale, at Mette Frederiksen går i regering med Venstre, er det derfor mere nødvendigt end nogensinde at sætte sit kryds ved et af de tre grønne partier. De ægte grønne.
Når det overhovedet kan komme på tale, at Mette Frederiksen går i regering med Venstre, er det derfor mere nødvendigt end nogensinde at sætte sit kryds ved et af de tre grønne partier
