Danmarks nye olieeventyr i Nordsøen har det hele. Undtagen fornuft

29. JAN. 2024

Det er vigtigt for forsyningssikkerheden at hive mere olie og gas op af Nordsøen, siger klimaministeren. Argumentet er vakkelvornt. Theresa Scavenius beskriver hvorfor i dagens debatindlæg.

Af Theresa Scavenius. Lektor i klimapolitik og uafhængigt medlem af Folketinget

Debatindlæg i Klimamonitor: I forrige uge havde jeg indkaldt klimaminister, Lars Aagaard, til samråd om Danmarks olieekspansion i Nordsøen.

Det er et af de hjørner af regeringens politik, som vi sjældent hører om. Regeringen ved formentlig godt, at det er mere populært at sælge sig selv som »grønt foregangsland« end at nævne, at vi er den største olieproducent i EU, samt at vi løbende er i gang med at udvide vores olie og gasproduktion i Nordsøen.

Særligt fordi Danmarks »kamp« internationalt for at vende verden af med olie og gas, så vil fremstå særdeles dobbeltmoralsk.

Derfor er den klimapolitiske debat herhjemme stadig umoden, og de fleste kender slet ikke til regeringens olie- og gaspolitik.

Hvor klimapolitik i mange år har krævet formidling af klimavidenskab, mangler vi stadig en masse klimapolitisk forståelse. Særlig forståelse for, hvorfor klimapolitik er uforenelig med ekspansiv olie- og gaspolitik.

Samrådet med Lars Aagaard drejede sig specifikt om en udvidelse af olie og gasproduktion i Nordsøens Hejrefelt. Et ældre felt, som er forbundet med større risici, da det ligger dybere og det dermed både er varmere og har et højere tryk.

Et såkaldt high pressure high temperature, HPHT-felt. Da vi fra folketingets side har flyttet ansvaret for at træffe beslutninger om udvidelse af vores olie- og gasproduktion til Energistyrelsen, bliver beslutningen blot en administrativ beslutning langt fra folketinget med regeringen, SF, Radikale og DF’s velsignelse i form af Nordsøaftalen.

Beslutningen ender formentlig med at blive en tilladelse til plast- og kemikalievirksomheden Ineos, der er kendt for at påtage sig risikable forretninger og har lidt eller ingen fokus på miljøet.

Ulykker på stribe

Lad mig ridse op, hvad hovedlinjerne er for vores nye olieeventyr i Nordsøen er: Hejrefeltet er et højrisikabelt olie- og gasfelt med en risikovillig kemivirksomhed ved roret.

Tilladelser bliver givet med dispensation, således at olien ikke bidrager til dansk forsyningssikkerhed, selvom det er argumentet for, at vi pumper olien op i første omgang.

Vi har både en nylig statsrevisorrapport, som siger, at tilsynene med Nordsøaktiviteten er under al kritik, og vi fik i sidste uge en Statsrevisorrapport, hvori konklusionen var, at beredskabet i forhold til olieforurening er utilstrækkeligt, hvis det gik galt.

Derudover kan vi konstatere ud fra data fra Arbejdstilsynet, at arbejdsulykker er 6 gange højere end for 10 år siden, og at utilsigtede udslip af råolie ikke er set højere de sidste 10 år.

Vi kunne kalde det opskriften på en katastrofe. Skal det virkelig brænde, før vi ser politikerne komme på banen? Hvor mange flere røde lamper skal blinke, bør politikerne mener, de har et politisk ansvar?

Ukendt slutdestination

Et andet aspekt af Hejre-feltet fortjener også at blive belyst. Det er nemlig således, at Ineos har to ansøgninger.

Den ene handler om at tage Hejre-feltet i brug. Den anden ansøgning handler om at få dispensation fra rørledningsloven.

Gældende lov er, at olien og gassen skal transporteres til Danmark, så det kan indgå i den danske energiforsyningskæde. Ineos derimod ser ud til at have en interesse i at sikre deres egen forsyningskæde til at producere deres forskellige oliebaseret produkter.

Derfor vil de gerne have lov til at sejle olien væk fra feltet med skib. For at få lov til det kræver det, at Energistyrelsen giver tilladelse til det. Det som kom frem i forbindelse med samrådet sidste torsdag igen var, at ministeren ikke ved, hvor olien skal sendes hen.

Det vil sige, at Energistyrelsen overvejer at give tilladelse til, at en virksomhed hiver olien op med argumentet om forsyningssikkerhed, selvom de intet aner om, hvor eller hvad den skal bruges til.

Ministeren kunne heller ikke afkræfte, at olien vil blive sendt til Skotland til bl.a. plast- og kemikalieproduktion, som kunne være en plausibel formodning, fordi vi ved, at Ineos har et raffinaderi her.

Det er absurd af to grunde.

Vi får konstant at vide, at årsagen til, at vi udvider vores produktion, er grundet forsyningssikkerhed. Vi skal være uafhængige af olie og gas fra lande som Saudi Arabien og Rusland. Men nye felter vil først give os denne olie og gas flere år ude i fremtiden. Hvis regeringen mener, vi ikke kan skabe alternative vedvarende energikilder på de år, har de spillet fallit.

Derudover er det skørt at bruge forsyningssikkerhed som argument, når ministeren ikke ved, hvor olien fra produktionen kommer i brug, og hvad den skal bruges til. Hvis tilladelsen gives, så er det formentligt blot for at understøtte én virksomheds forretning. Ikke Danmarks forsyningssikkerhed.

Det kan vi have en politisk holdning til. Skal enkelte virksomheder favoriseres over den samlede energiforsyning?

Det springende punkt lige nu, er dog, om det ville være en lovlig dispensation. Ifølge rørledningsloven skal al aktivitet Nordsøen foregå efter det mest økonomisk hensigtsmæssige.

Ineos mener i deres forretningskoncept for Hejre, at det er mest økonomisk hensigtsmæssigt at fragte olie på skib fra platformen Syd Arne, fordi deres platform på Hejre vil være mindre og ubemandet, og derfor kan den ubehandlede olie ifølge Ineos ikke sendes gennem rørledningen til Gorm og derefter til Danmark.

I stedet vil de bygge et nyt rør til den ubehandlede olie mellem Hejre og Syd Arne. Ansøgningen handler om, hvorvidt de må bygge det nye rør.

Så det Energistyrelsen skal tage stilling til er, hvorvidt man skal kræve af Ineos, at de behandler olie på Hejre, og derved bruger den eksisterende rørledning til Gorm.

Så for at opsummere: hvis Energistyrelsen giver Ineos dispensation fra rørledningsloven kan beslutningen juridisk diskuteres. Den politiske konklusion vil være, at udover at Energistyrelsen ikke ønsker at lave klimapolitik, så prioriterer de heller ikke dansk forsyningssikkerhed.

Jeg har ét budskab til regeringen og aftaleparterne DF, SF og Radikale: Stop nu dette olieglade vanvid. Støt op om at gøre beslutninger som disse demokratisk forankret i Folketinget.